Posts

Showing posts from March, 2018

Pigen under jorden / The Crossing Places

Image
En anmeldelse, der har ligget siden slutningen af januar, men har ikke fundet vejen til min blog før nu. Jeg mødte forfatteren til et arrangement i januar og igen til Krimimessen i Horsens, hvilket mindede mig om, at jeg ikke havde fået skrevet om bogen her.     Arkæologen, Dr. Ruth Galloway, bliver bedt om at hjælpe politiet, da skellettet af en ung pige bliver fundet. Vicekriminalkommisær Harry Nelson tror, at det kan være liget af Lucy Downey, der forsvandt 10 år tidligere og gode råd er dyre, da en en pige forsvinder. Det viser sig at være et 2000 år gammelt lig.   Siden den første pige forsvandt, har Harry modtaget anonyme breve med kryptiske beskeder of referencer til mytologi og arkæologi, hvilket ikke har ført ham på rette vej. Han lader Ruth kigge på brevene i håbet om, at hun som fagperson kan finde spor. Forfatteren Elly Griffiths benytter sig af, at området i det nordlige England er marskområde, der hverken er vand, ej heller land og, derfor har en slags

Astrid & Veronika

Image
  Det er ikke krimier og psykologiske thrillers, som præger hele min læseliste. Der er også bøger på listen, som jeg snart skal tale med min bogven om over en kop kaffe/te. Astrid & Veronika blev varmt anbefalet af nogle bogvenner og en tidligere kollega, så jeg blev nysgerrig og foreslog den til min bogven. Grundet min bogvens høje alder, er det desværre blevet svært at læse en bog. Takket være lydbøger, så har hun fået læselysten retur og, vi benytter os af @reolen, hvor bogen er tilgængelig både som e-bog og lydbog.   Veronika vender hjem til Sverige og finder et afsides sted, hvor hun kan komme sig efter en voldsom hændelse og, hun kan finde ro til at få skrevet den bog, som hun rummer indeni. Der er to huse, hvor hun er - det hun midlertidigt bor i og et hus, hvor der bor en ældre enlig dame, Astrid. Snakken og rygterne går livligt om Astrid, da hun ikke har lyst til andres selskab og, hun ser hende ikke.   Astrid fornemmer, at der er noget galt over hos Veronika

Macbeth

Image
Enkelt sagt: Læs den!!! Især hvis du kan li' en god bog fra Jo Nesbøs hånd.   Jo Nesbø har fanget essensen fra Shakespeare og har skrevet en fantastisk bog i hans egen stil, der bare holder hele vejen.   Mit første møde med det gamle Shakespeare stykke i gymnasiet var katastrofal. En anden læser lånte mig senere "nøglen" til at læseteaterstykkerne, så jeg købte de samlede værker og læste dem med glæde. Glæden er nu forstærket med den norske forfatters bidrag.   Folkeuniversitet i København tilbød for et par semestre siden kurset "Hvorfor læser vi krimier", der desværre ikke blev oprettet grundet for få tilmeldinger . Her skulle læserækken have startet med netop Shakespeares Macbeth til senere blandt andet Agatha Christie. Det er de færreste, der forbinder navnet Shakespeare med krimi. Scenen er ikke et 1600-tals England men noget, der minder om et mix af 1970ernes kriminelle New York City (det fik jeg bekræftet i en online video med Jo Nesb

Krimimesse 2018

Image
Turen gik tidligt lørdag morgen med bus arrangeret af Brønshøj Bibliotek mod Krimimessen i Horsens. Der var sørget for croissanter, te, kaffe, et eksemplar af Krimimessens program og et særnummer af bladet Global. Sjov ide, at forlaget Lindhardt og Ringhof har brugt bladet fra Lone Theils bøger med journalisten Nora Sand være deres messeblad. Ved ikke om det var inspireret af Københavns Hovedbiblioteks morgensang, men  der var til busturen lavet en takkesang til arrangørerne af busturen. Det giver vel næsten sig selv, at der var en livlig bogsnak på både ude- og hjemturen.   Det var ret koldt, blæsende til tider med sne, så det er stærkt begrænset, hvor mange stemningsbilleder jeg fik taget. Til BogForum 2017 i BellaCenter havde Krimimessen en stand, hvor de dels reklamerer for den årlige krimimesse med en goodie bag, men også har forfattere,  der kommer forbi til lidt bogsnak. Så længe lageret rakte, blev Mads Peder Nordbos Pigen uden hud givet gratis ud ved indga

Camille Clouds brevkasse

Image
  Forbered dig på en noget anderledes brevkasse. Den burde både kunne træne smilebåndet og lattermusklerne med de atypiske spørgsmål og svar, som du måske ikke lige havde set komme.   Indrømmet - jeg gjorde en stor fejl, da jeg læste bogen: jeg tog den i en mundfuld, hvilket påvirkede min læseoplevelse. Men igen - jeg har aldrig været den store brevkasselæser. Tag den hellere i bidder og læs den gerne op for dine omgivelser. I en verden hvor mange stresser og bare vil nå det hele, så er her en rigtig god undskyldning for lige at stoppe op med et godt grin.   Uden at afsløre for meget, så er nogle af mine favoritter fra manden, der sidder i en havestol eller den fra Kaj Ringård Ottesen.   Camille Clouds brevkasse⭐️⭐️⭐️ (3 af 5 - følger GoodReads rating)   Original titel: Camille Clouds brevkasse Forfatter: Line Knutzon Forlag: Gyldendal Sprog: dansk Udgivet: 12. oktober 2017   Bogen er blevet læst som ebog i en gratis to-måneders prøveperiode med

Dødevaskeren

Image
    Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg lagde bogen fra mig for straks at tage den op igen og læse videre. Den slår thrillers med længder og, det minder atter én om, at virkeligheden kan være voldsommere end fiktion.   En befolkningsgruppe, der bliver holdt i et jerngreb, under dække af, at det påbyder religionen. Som om kvinder ikke er mennesker men servicedyr uden rettigheder, der skal rettes til for at tjene ejeren blindt. Hvis troende med samme tro sætter spørgsmålstegn ved den strenge tolkning af religionen, så bliver de kaldt vantro, sågar truet eller det der er værre. Hvordan kan sådan noget forekomme i det 21-århundrede?   Vi følger kvinden Frmesk og hendes skæbne. Græder med hende Skriger ad uretfærdigheder. Har lyst til at beskytte hende. Trøste hende... At give hende det, nogle af hendes familiemedlemmer forsøger, selv om det er en usikker og farlig vej at tage.   Det er for mig ikke overraskende, at hun netop har modtaget Ekstra Bladets Victor pris

Glasvinge

Image
  Flot regnfuld effekt på bogjakken. Efter kun 8 måneder er Glasvinge nu i boghandlen. Et glædeligt gensyn med Jeppe og Anette, Esther og Gregers, som vi kan grine med, bekymrer os for og bare har lyst til at følge med i deres forskellige gøremål.   At være ansat i omsorgssektoren mindede af og til om at renovere håndværkertilbud med en bøtte modellervoks.   Barske ord fra en pædagog, der er ansat til netop at drage omsorg for udsatte personer - personer med et skrøbeligt/såret sind. Men han er realistisk omkring, at det er barske vilkår, man kæmper med, når man forsøger at give de udsatte personer en værdig omsorg.   Tre lig dukker op i springvand med en dag imellem hver ofre, alle drænet for blod med et meget skarpt objekt før, de er anbragt i springvandet. Jeppe er på sagen, mens Anette holder barsel og, han må nu samarbejde med nogle kollegaer, som han ikke helt harmonerer med. Anette er efterforsker helt ind til benet og kan ikke lade være med at kigge over

Glashjerte

Image
Hvis man godt kan li' at læse en psykologisk thriller, der lige så langsomt kryber ind under ens hud, så kan denne her bog klart anbefales. Var der  kommet nogen forbi med det mindste "Bøh!", mens jeg læste, ja, så var jeg lettet en meter fra min stol.   Hvordan reagerer en person under pres? Vi møder den hjerneskadede Robin (skyldes for lidt ilt ved fødslen), der er vidne til noget, som han ikke kan give sammenhængende beskrivelse af, men det gør ham tydeligvis oprørt og drejer sig om kusine Amina. Hans bror, Mikkel, er studerende og møder den jurastuderende Inga, der vil gå igennem ild og vand for ham. Amina findes myrdet og, man prøver nu for alvor at tolke Robins sparsomme og kryptiske udsagn. Omstændighederne bliver sat lidt på en spids af Aminas familie, der er muslimer (faren er vestlig orienteret - moren er konvertit og dermed anset for at være radikal) og anklager Robin for at stå bag drabet.   Rivers hyret som konsulent til opklaringen af drabet. H

Katharina-koden

Image
Forfatterne står på spring for at udkomme lige inden Krimimessen - Slaraffenland for krimilæsere....   Jeg har hørt om Jørn Lier Horst og er blevet anbefalet at læse hans bøger fra flere sider. Det er det der med tiden - ikke nær nok, når man har så mange muligheder at vælge imellem. Meeeen, der er endnu en forfatter, der nu har sneget sig ind på min liste, især da Katharina-Koden er første bog i en planlagt serie på fire bøger.   Politimanden William Wisting har en cold case, som han bare ikke kan slippe - Det er nu næsten 24 år siden, at Katharina Haugen forsvandt sporløst - kun efterladende et stykke papir med nogle tal på køkkenbordet og en næsten færdigpakket kuffert. På årsdagen besøger William altid den efterladte ægtemand Martin Haugen til en kop kaffe og kage, da han ikke helt kan slippe sagen. Men det er anderledes i år, Martin er uventet ikke hjemme, da William kommer for at besøge ham.   Wisting bliver kontaktet af vedrørende en anden cold case før Kathar