Posts

Showing posts from September, 2018

Når tiden går i stå

Image
[Reklame - anmelder eksemplar]   Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog, som jeg ikke har haft lyst til at læse til ende. Simpelthen fordi at jeg ikke havde lyst til at slippe historien og personerne. Jeg sagde ja til at læse bogen, da jeg så en mulighed for at lære en ny forfatter at kende – benene blev fejet væk under mig på den gode måde.   Vi kender vel alle nogen, der skifter job efter et par år grundet rodløshed, higen efter forandring eller nye muligheder. Hvad nu, hvis de lyver om grunden, til deres skifte? Hvad nu, hvis det er for farligt at blive et sted i længere tid?   Hvad nu, hvis de har anageria?   Tom Hazzard har anageria og er over 400 år gammel, men ligner en på 41, da hans krop kun ældes med et år hvert 15. kalenderår grundet lidelsen. Han har måtte skifte identitet ofte for ikke at komme i livsfare eller ende på en galeanstalt – noget af det værste han kan gøre er at forelske sig, for da vil hans specielle egenskab k

Nordhavet

Image
Eget foto Der er fortællere og, så er der FORTÆLLERE. Siddstnævnte er af den kaliber, der får dig til at se, lugte, høre og føle dig et med det sted, du får beskrevet. Forfatteren Ian McGuire hører med hans Nordhavet til den gruppe.   Måske er jeg allerede forhåndsindtaget, da jeg både er sejler selv og har arbejdet med skibe/søfolk i rigtig mange år. Men når jeg selv har været til søs uden land i sigte og dermed begrænset adgang plads/faciliteter, så har jeg ikke kunne lade være med at tænke på fortidens forhold til søs.   Men det løber allerede koldt ned at ryggen på en, når man på de første sider i bogen stifter bekendtskab med et af hvalfanger skibet VOLUNTEERs besætningsmedlemmer, Henry Drax, som begår bestialske mord inden afsejlingen. Den nye skibslæge Patrick Sumner, som vi ved har kæmpet for britterne i Indien og virker som om, at han flygter fra noget. Ikke engang kaptajn Brownlee synes at spille med helt rene kort. Når skiibet først er til havs, så må de