Jeg finder dig altid
Original titel: Jeg finder dig altid Forfatter: Elsebeth Egholm Forlag: Politikens Forlag Sprog: dansk Udgivet: 28. juli 2017 Jeg lærte et nyt ord i går: prosopagnosi - en sjælden diagnose, der beskriver ansigts blindhed. Det vil sige manglende evne til eventuelt at genkende en gerningsmand? Allerede det er en interessant tvist i en krimi. Rina er for mig en atypisk hovedperson i en krimi, da jeg slet ikke ser hende som én, der interesserer sig for forbrydelser á la Miss Marple eller andre litterære hovedpersoner. Hun er landet midt i en situation, hvor hun simpelthen bare vil finde ud af, hvorfor hun er indblandet uden for mange teoretiske tankespil, men velvidende, at hendes fortid måske har en stor rolle. At hun så oveni købet er praktiserende læge, ivrig klatrer, lider af prosopagnosi og har en hemmelig identitet som street artisten Private Eye - så er der lagt op til en god gåde allerede der. En anden person i bo...