Posts

Showing posts from October, 2018

Maestro

Image
Da jeg hørte om seriens 2'er HJERTEKNUSER, så besluttede jeg mig for at starte med den første bog, så turen gik til biblioteket. Har prøvet at hoppe ind i serier før for, efter min mening, altid at føle, at man måske fik en endnu bedre læseoplevelse med at have været begyndt fra starten.  Bogreolen takker mig nok, da den for længst har forvist nyankomne bøger til diverse bogstakke rundt i lejligheden. Det blev dog til det virtuelle bibliotek, da jeg ikke var hjemme ... jeg foretrækker den trykte bog til hver en tid ... men afviser heller ikke at e-bøger kan være et godt supplement. Vi møder journalisten Viljar Ravn Gudmundson, der bestemt ikke har styr på sit liv - selv karrieren kunne godt bruge en ny historie for at overleve. Haugesund, Norge virker som en kedelig provinsby, der er ved at falde i søvn. Der dumper mildest talt en historie på hans skød, da han modtager breve med ledetråde i forbindelse med nogle mord. Men hvorfor lige ham? Han kalder sig selv Maestro

En hustrus hævn

Image
Reklame – anmeldereksemplar   Kender du det – man sidder og zapper rundt på tv og ser nogle gange de mest besynderlige programmer? Besynderligt, fordi en dokumentar for eksempel fortæller om noget, man ikke i sin fantasi troede eksisterede.   Variationen xylophagia af lidelsen pica – se mere her .   Og hvorfor tænker jeg nu på det?   Var lige begyndt at læse EN HUSTRUS HÆVN af Sara Paborn om den pensionerede bibliotekar Irene Husvig, da jeg på side 7 læste om Irenes første møde med en bog og kom i tanke om tv-programmet. Det er en morsom beskrivelse, der fik mig til at klukgrine, men pludselig forekom dokumentaren på tv ikke så besynderlig. Det skal lige understreges, at forfatteren ikke nævner lidelsen med navn – og Irene kan ikke dignoticeres med lidelsen, når den kun forekom en enkelt gang. Når vi møder Irene, har hun besluttet sig for at fortælle om, hvordan hun egentlig blev enke: hun forgiftede sin mand. Kender til nogle ægteskaber, hvor den