Den, der lever stille



Den der lever stille er p.t. udsolgt (derfor ikke noget billede af den flotte bogryg, som flere allerede har delt billeder af på nettet), så eBogs versionen blev indkøbt, da jeg var blevet nysgerrig efter den gode modtagelse og nyheden om, at hun skal være gæst i DRs Vild med bøger.
 
Det er Leonoras historie, der især er domineret (præget) af hendes mor, hvorfor det først er efter morens død, at den er skrevet og udgivet. Historien om en lille pige, der endte med at blive enebarn, da hun ikke helt levede op til nogle forventninger. Hvordan især hendes mor udtrykker åbenlys skuffelse over datteren og direkte anklager hendes for at være syg, da hun som 21-årig springer ud som lesbisk. Sener bliver skyldsfølelsen også udvidet til at være den direkte årsag til moderens kræft sygdom.
 
Leonora, der er flyttet hjemmefra skal ikke alene kæmpe med en økonomi som studerende, hendes identitet, kærligheden og et krævende studie - men gøre det på egen hånd uden den ballast som man kunne forvente af forældre. Hun får støtte af hendes mormor, hvilket ikke gør forholdet med forældrene mildere. Hvad er der egentlig der ligger bag forældrenes store skuffelse?
 
Ordene om, at det stopper her, hev for alvor fat i min opmærksomhed - jeg har taget dem til mig i mit liv af en helt anden grund. Min grund er en kronisk sygdom, der kan gøre mig meget invalid og, jeg ville dermed ikke have mulighed for at være der 100%, hvis jeg fik børn, hvilket jeg ikke helt kan klare tanken om. Desuden kender man ikke årsagen til sygdommen, men med 3 tilfælde i en gren af familien, tror jeg på, at gener skulle have noget at sige. Leonoras grund er en helt anden, men jeg kan alligevel forestille mig, hvordan andres reaktioner kan være, hvis man tager en beslutning om ikke at få børn.
 
Samtidig kører udtrykket "Hun få ret, og jeg får fred" og janteloven rundt i mit hoved - hun nævner dem ikke, men jeg får de associationer undervejs, hvilket forstærker hendes skrevne ord.
 
Leonora's ord har grebet fat i mig som læser med gråd, latter, foragt, beundring i en smuk bog, skrevet af en modig forfatter. Tak for at historien er delt med os!!
 
Leonoras grund er en helt anden, men jeg kan alligevel forestille mig, hvordan andres reaktioner kan være, hvis man tager en beslutning om ikke at få børn.
 
Lige nu, sidder jeg og ærgrer mig. Jeg havde taget fejl af et tidspunkt og dermed skrevet forker i min kalender, hvilket aldrig sker.... altså før nu. Jeg havde billet til optagelser i dag DRs Vild med bøger, hvor Leonora er gæst. Øv! Men kan i det mindste glæde mig over, at det snart kører over skærmen.
 

Original titel: Den, der lever stille
Forfatter: Leonora Christina Skov
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: dansk
Udgivet: 11. januar 2018
 
Læseprøve her

Comments

Popular posts from this blog

Ulveungen Urds uhyggelige halloween

Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen

David Lagercrantz