Anne's Reading List

Da jeg hørte om seriens 2'er HJERTEKNUSER, så besluttede jeg mig for at starte med den første bog, så turen gik til biblioteket. Har prøvet at hoppe ind i serier før for, efter min mening, altid at føle, at man måske fik en endnu bedre læseoplevelse med at have været begyndt fra starten.  Bogreolen takker mig nok, da den for længst har forvist nyankomne bøger til diverse bogstakke rundt i lejligheden. Det blev dog til det virtuelle bibliotek, da jeg ikke var hjemme ... jeg foretrækker den trykte bog til hver en tid ... men afviser heller ikke at e-bøger kan være et godt supplement. Vi møder journalisten Viljar Ravn Gudmundson, der bestemt ikke har styr på sit liv - selv karrieren kunne godt bruge en ny historie for at overleve. Haugesund, Norge virker som en kedelig provinsby, der er ved at falde i søvn. Der dumper mildest talt en historie på hans skød, da han modtager breve med ledetråde i forbindelse med nogle mord. Men hvorfor lige ham? Han kalder sig selv Maestro

Reklame – anmeldereksemplar   Kender du det – man sidder og zapper rundt på tv og ser nogle gange de mest besynderlige programmer? Besynderligt, fordi en dokumentar for eksempel fortæller om noget, man ikke i sin fantasi troede eksisterede.   Variationen xylophagia af lidelsen pica – se mere her .   Og hvorfor tænker jeg nu på det?   Var lige begyndt at læse EN HUSTRUS HÆVN af Sara Paborn om den pensionerede bibliotekar Irene Husvig, da jeg på side 7 læste om Irenes første møde med en bog og kom i tanke om tv-programmet. Det er en morsom beskrivelse, der fik mig til at klukgrine, men pludselig forekom dokumentaren på tv ikke så besynderlig. Det skal lige understreges, at forfatteren ikke nævner lidelsen med navn – og Irene kan ikke dignoticeres med lidelsen, når den kun forekom en enkelt gang. Når vi møder Irene, har hun besluttet sig for at fortælle om, hvordan hun egentlig blev enke: hun forgiftede sin mand. Kender til nogle ægteskaber, hvor den

[Reklame - anmelder eksemplar]   Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog, som jeg ikke har haft lyst til at læse til ende. Simpelthen fordi at jeg ikke havde lyst til at slippe historien og personerne. Jeg sagde ja til at læse bogen, da jeg så en mulighed for at lære en ny forfatter at kende – benene blev fejet væk under mig på den gode måde.   Vi kender vel alle nogen, der skifter job efter et par år grundet rodløshed, higen efter forandring eller nye muligheder. Hvad nu, hvis de lyver om grunden, til deres skifte? Hvad nu, hvis det er for farligt at blive et sted i længere tid?   Hvad nu, hvis de har anageria?   Tom Hazzard har anageria og er over 400 år gammel, men ligner en på 41, da hans krop kun ældes med et år hvert 15. kalenderår grundet lidelsen. Han har måtte skifte identitet ofte for ikke at komme i livsfare eller ende på en galeanstalt – noget af det værste han kan gøre er at forelske sig, for da vil hans specielle egenskab k

Eget foto Der er fortællere og, så er der FORTÆLLERE. Siddstnævnte er af den kaliber, der får dig til at se, lugte, høre og føle dig et med det sted, du får beskrevet. Forfatteren Ian McGuire hører med hans Nordhavet til den gruppe.   Måske er jeg allerede forhåndsindtaget, da jeg både er sejler selv og har arbejdet med skibe/søfolk i rigtig mange år. Men når jeg selv har været til søs uden land i sigte og dermed begrænset adgang plads/faciliteter, så har jeg ikke kunne lade være med at tænke på fortidens forhold til søs.   Men det løber allerede koldt ned at ryggen på en, når man på de første sider i bogen stifter bekendtskab med et af hvalfanger skibet VOLUNTEERs besætningsmedlemmer, Henry Drax, som begår bestialske mord inden afsejlingen. Den nye skibslæge Patrick Sumner, som vi ved har kæmpet for britterne i Indien og virker som om, at han flygter fra noget. Ikke engang kaptajn Brownlee synes at spille med helt rene kort. Når skiibet først er til havs, så må de

 Det er vel næppe nogen hemmelighed, at jeg godt kan li' at læse bøger, der foregår steder, jeg kender til. Når så bogen foregår i Københavner-bydelen Frederikstad, så er jeg på hjemmebane - hvilket også gælder bogens forfatter Anne Mette Hancock og hovedpersonen, journalisten Heloise Kaldan.   Jeg fik fat i lydbogen, da jeg skulle i en skanner, hvor det var tilladt at have musik i ørene. Ventetid + skannertid = masser af tid til at lytte til en bog. Jeg har brugt meget tid i skannere, så det rører mig ikke. Personalet på hospitalet fik dog en ret bekymret mine, da jeg blev kørt ud af skanneren, for de ikke helt kunne tolke mit ansigtsudtryk.   Anne Mette Hancock har nemlig gjort det igen - skrevet en bog, hvor man bliver hevet ind i handlingen ... og hertil kommer der en beskrivelse af et sted, man kender usædvanlig godt (som i ser næsten dagligt) - men, man må ligge helt stille for, at man ikke skulle starte forfra på skanningen. Da personalet så, at ansigtsudtrykke

Den sidste update er postet efter readathonet sluttede og er baseret på mine instagrams   Måske skyldes det alle de Gary Larson FAR SIDE tegneseriestriber, jeg har læst, at jeg ikke kunne modstå denne bog. Sådan går det, når den bog, man ville ha' købt som gave, var udsolgt.      Kroppen havde sin helt egen mening, så jeg har sovet ret tungt i en del timer (mere end jeg havde regnet med), så jeg vil læse DE SIDSTE TIMER (ARC) i readathonets sidste timer plus lidt flere, da jeg havde planlagt en lur i eftermiddag, som ikke er så tiltrængt nu.   N,år du læser en bog med et smuds cover/bogjakke, tager du det så af, mens du læser bogen? Hos mig ryger det af, så omslaget ikke får skrammer.   Lige to bøger med store emner læst indenfor readathondøgnet. Læste TRANSFERVINDUE grundet nysgerrighed, men forstår ikke den hype, der var omkring udgivelsen. Påmindelse om, at to læsere læser ikke samme bog ens. PASSION en god inspiration til nydiagnosticerede om at

    (Sklerose-)Trætheden driller i dag, men det er der heldigvis gode råd for. I stedet for at begynde på en ny bog, læste jeg de sidste 80 sider, som jeg manglede af KRIDT MANDEN. Jeg læste den som e-bog på PolitikenBooks, da jeg har bestilt den svenske udgave via en kollega. Så endnu en bog færdiglæst. Antal sider indtil nu: 131

En næsten færdiglæst bog -> læst - CHASING SLOW af Erin Loechner. Den asiatiske skildpadde hørte ordet langsomt og kom ud i lyset.   51 sider - 1t 30min inkl. et powernap - alt tæller i det fælles mål på 1 mio. læste sider   Nu videre til en og om den sorte død.

3-2-1- LÆS!!!  :) Dewey's Readathon starter nu, så de næste 24 timer er i bøgernes tegn :)   Telefonen er sat på lydløs. Siden jeg deltog for første gang i oktober 2015, kan jeg nu trygt bare læse og ikke risikere at blive afbrudt af et telefonopkald fra arbejdet ang. en hastesag.   Te/cola/rødvin, snacks og mad er klar til at blive indtaget efterhånden, som kroppen kræver lidt forstærkninger.   Det er ikke et ensomt event - vi holder små pauser og henter lidt inspiration fra andre deltageres blogs/instagram/tweets, hepper og glædes over, hvor mange der verden rundt, som også bruger et døgn med bøger.   I år er det ikke primært ulæste bøger, der præger min bogstak. Det er halvt nye bøger og halvt næsten-færdig-læste bøger, så måske ender stakken med at blive endnu større - men målet er, at de påbegyndte skal læses færdigt.   Jeg opdaterer løbende bloggen og instagram de næste 24 timer. Et bud fra BookRiot, hvordan man tackler de 24 timer

Normalt vil jeg ikke starte en anmeldelse sådan her, men det er en lidt speciel bog. Det er vigtigt, da familie, venner og kollegaer læser med her. Den ene af de to kvinder, vi følger i bogen, har ALS (amytrofisk lateral sklerose), der desværre forkorter et menneskes liv drastisk. Selv om symptomerne beskrevet i bogen ligner mine, så har jeg IKKE ALS, men derimod multipel/dissemineret sklerose, som påvirker mit liv, men forkorter ikke min levealder. Men som altid: er der noget, I vil vide, så spørg løs.   Emilie og Solveig er to veninder, der er på road trip i Californien - et gammelt ønske om at rejse sammen er blevet en realitet. Der ligger også en barsk realitet i baghovedet, for det er sidste chance for Emilie at tage på sådant et eventyr, da hun er diagnosticeret med ALS. Solveig er forfatter og, Emilie opfordrer hende til at skrive hendes historie. Hjerteskærende tanke for Emilie, at hun kun har veninden på lånt tid og overvejer hendes tilgang til at opfylde venindens ø

    Den danske forfatter Steffen Jacobsen giver Sundhedsplatformen en på sinkadusen med hans nye bog ”Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen” – i det hele taget også den administrative del af sundhedsvæsenet, der fylder mere end behandlingen af patienter. Forfatteren er nemlig også læge, så han ved, hvad han skriver om   Jeg læste først om bogen fredag 6. april og blev nysgerrig af 2 årsager: 1) Steffen Jacobsen er en god forfatter 2) Jeg er i berøring med hospitaler et par gange om måneden, hvilket har stået på i mange år grundet en kronisk sygdom. Samme aften jeg læste om bogen, så jeg Rytteriets forestilling i Tivolis Glassal, hvor Gumbas-manden leder vores opmærksomhed over på ..... Sundhedsplatformen = latterkrampe.       Oprindelig udgivelsesdato var sat til den 20. april, men blev fremrykket grundet god forhåndsomtale, så jeg i går (søndag) skyndte mig at købe e-bogen, som jeg slugte i en mundfuld.   Jeg skraldgri

@sarasboeger kom med de magiske ord – bogen er at finde på @reolen . Sekunder senere var jeg i gang med at læse den som e-bog. Indrømmet, jeg foretrækker til hver en tid en fysisk bog, men jeg havde kredset ubeslutsom om bogen i et stykke tid: Kunne jeg vitterlig stole på alle de lovende ord, som de fleste, der har læst den, giver den med på vejen? Vi møder August. August er lidt anderledes end andre børn – han er nemlig født med nogle defekter, der får ham til at se anderledes ud, men også udfordringer med hørelsen. Men han er en kvik dreng og, nu står han foran et skifte fra hjemmeskoling til en rigtig skole Men vi ser ikke kun verden gennem August øjne. Via (søsteren), skolekammeraterne Jack Will, Julian, Charlotte og Summer giver også deres besyv med om Augusts møde med en rigtig skole – mødet set gennem deres øjne.   Bogen er let at læse og, den efterlader en med tanker omkring en masse vigtige emner, som i tiden med smartphones let glider ud på en sidelinje:

    Hmmmm nu har jeg gjort det igen. Har læst en bog, der foregår i en skov og sætter sine spor på min nattesøvn. Kald det et miks af, at jeg lige måtte læse den færdig og, at jeg nok ikke lige ville ha’ lukket et øje, hvis jeg ikke havde læst den færdig. Indrømmet. Kimen til noget af det findes nok i det faktum, at jeg er vokset op lige ved siden af en skov (faktisk to skove) fra jeg var 7 til næsten 19 år gammel. Min familie bor ikke længere i huset. MIN skov havde desuden i 10 år gemt liget af en myrdet teenager - hvilket jeg først hørte om for et år siden....... Liget blev fundet et par år inden, at skoven blev vores nabo. Jeg gøs og vendte ryggen til ruden og så mig omkring i stuen. På trods af de lange, bløde sofaer føltes rummet mærkeligt bart - og et øjeblik efter forstod jeg hvorfor. Det var ikke kun manglen på rod og den minimale indretning - tre krukker på kaminhylden og et Mark Ruthko-maleri på væggen - men snarere at der ikke var en eneste bog at se noget ste

En anmeldelse, der har ligget siden slutningen af januar, men har ikke fundet vejen til min blog før nu. Jeg mødte forfatteren til et arrangement i januar og igen til Krimimessen i Horsens, hvilket mindede mig om, at jeg ikke havde fået skrevet om bogen her.     Arkæologen, Dr. Ruth Galloway, bliver bedt om at hjælpe politiet, da skellettet af en ung pige bliver fundet. Vicekriminalkommisær Harry Nelson tror, at det kan være liget af Lucy Downey, der forsvandt 10 år tidligere og gode råd er dyre, da en en pige forsvinder. Det viser sig at være et 2000 år gammelt lig.   Siden den første pige forsvandt, har Harry modtaget anonyme breve med kryptiske beskeder of referencer til mytologi og arkæologi, hvilket ikke har ført ham på rette vej. Han lader Ruth kigge på brevene i håbet om, at hun som fagperson kan finde spor. Forfatteren Elly Griffiths benytter sig af, at området i det nordlige England er marskområde, der hverken er vand, ej heller land og, derfor har en slags

  Det er ikke krimier og psykologiske thrillers, som præger hele min læseliste. Der er også bøger på listen, som jeg snart skal tale med min bogven om over en kop kaffe/te. Astrid & Veronika blev varmt anbefalet af nogle bogvenner og en tidligere kollega, så jeg blev nysgerrig og foreslog den til min bogven. Grundet min bogvens høje alder, er det desværre blevet svært at læse en bog. Takket være lydbøger, så har hun fået læselysten retur og, vi benytter os af @reolen, hvor bogen er tilgængelig både som e-bog og lydbog.   Veronika vender hjem til Sverige og finder et afsides sted, hvor hun kan komme sig efter en voldsom hændelse og, hun kan finde ro til at få skrevet den bog, som hun rummer indeni. Der er to huse, hvor hun er - det hun midlertidigt bor i og et hus, hvor der bor en ældre enlig dame, Astrid. Snakken og rygterne går livligt om Astrid, da hun ikke har lyst til andres selskab og, hun ser hende ikke.   Astrid fornemmer, at der er noget galt over hos Veronika

Enkelt sagt: Læs den!!! Især hvis du kan li' en god bog fra Jo Nesbøs hånd.   Jo Nesbø har fanget essensen fra Shakespeare og har skrevet en fantastisk bog i hans egen stil, der bare holder hele vejen.   Mit første møde med det gamle Shakespeare stykke i gymnasiet var katastrofal. En anden læser lånte mig senere "nøglen" til at læseteaterstykkerne, så jeg købte de samlede værker og læste dem med glæde. Glæden er nu forstærket med den norske forfatters bidrag.   Folkeuniversitet i København tilbød for et par semestre siden kurset "Hvorfor læser vi krimier", der desværre ikke blev oprettet grundet for få tilmeldinger . Her skulle læserækken have startet med netop Shakespeares Macbeth til senere blandt andet Agatha Christie. Det er de færreste, der forbinder navnet Shakespeare med krimi. Scenen er ikke et 1600-tals England men noget, der minder om et mix af 1970ernes kriminelle New York City (det fik jeg bekræftet i en online video med Jo Nesb

Turen gik tidligt lørdag morgen med bus arrangeret af Brønshøj Bibliotek mod Krimimessen i Horsens. Der var sørget for croissanter, te, kaffe, et eksemplar af Krimimessens program og et særnummer af bladet Global. Sjov ide, at forlaget Lindhardt og Ringhof har brugt bladet fra Lone Theils bøger med journalisten Nora Sand være deres messeblad. Ved ikke om det var inspireret af Københavns Hovedbiblioteks morgensang, men  der var til busturen lavet en takkesang til arrangørerne af busturen. Det giver vel næsten sig selv, at der var en livlig bogsnak på både ude- og hjemturen.   Det var ret koldt, blæsende til tider med sne, så det er stærkt begrænset, hvor mange stemningsbilleder jeg fik taget. Til BogForum 2017 i BellaCenter havde Krimimessen en stand, hvor de dels reklamerer for den årlige krimimesse med en goodie bag, men også har forfattere,  der kommer forbi til lidt bogsnak. Så længe lageret rakte, blev Mads Peder Nordbos Pigen uden hud givet gratis ud ved indga

  Forbered dig på en noget anderledes brevkasse. Den burde både kunne træne smilebåndet og lattermusklerne med de atypiske spørgsmål og svar, som du måske ikke lige havde set komme.   Indrømmet - jeg gjorde en stor fejl, da jeg læste bogen: jeg tog den i en mundfuld, hvilket påvirkede min læseoplevelse. Men igen - jeg har aldrig været den store brevkasselæser. Tag den hellere i bidder og læs den gerne op for dine omgivelser. I en verden hvor mange stresser og bare vil nå det hele, så er her en rigtig god undskyldning for lige at stoppe op med et godt grin.   Uden at afsløre for meget, så er nogle af mine favoritter fra manden, der sidder i en havestol eller den fra Kaj Ringård Ottesen.   Camille Clouds brevkasse⭐️⭐️⭐️ (3 af 5 - følger GoodReads rating)   Original titel: Camille Clouds brevkasse Forfatter: Line Knutzon Forlag: Gyldendal Sprog: dansk Udgivet: 12. oktober 2017   Bogen er blevet læst som ebog i en gratis to-måneders prøveperiode med

    Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg lagde bogen fra mig for straks at tage den op igen og læse videre. Den slår thrillers med længder og, det minder atter én om, at virkeligheden kan være voldsommere end fiktion.   En befolkningsgruppe, der bliver holdt i et jerngreb, under dække af, at det påbyder religionen. Som om kvinder ikke er mennesker men servicedyr uden rettigheder, der skal rettes til for at tjene ejeren blindt. Hvis troende med samme tro sætter spørgsmålstegn ved den strenge tolkning af religionen, så bliver de kaldt vantro, sågar truet eller det der er værre. Hvordan kan sådan noget forekomme i det 21-århundrede?   Vi følger kvinden Frmesk og hendes skæbne. Græder med hende Skriger ad uretfærdigheder. Har lyst til at beskytte hende. Trøste hende... At give hende det, nogle af hendes familiemedlemmer forsøger, selv om det er en usikker og farlig vej at tage.   Det er for mig ikke overraskende, at hun netop har modtaget Ekstra Bladets Victor pris

  Flot regnfuld effekt på bogjakken. Efter kun 8 måneder er Glasvinge nu i boghandlen. Et glædeligt gensyn med Jeppe og Anette, Esther og Gregers, som vi kan grine med, bekymrer os for og bare har lyst til at følge med i deres forskellige gøremål.   At være ansat i omsorgssektoren mindede af og til om at renovere håndværkertilbud med en bøtte modellervoks.   Barske ord fra en pædagog, der er ansat til netop at drage omsorg for udsatte personer - personer med et skrøbeligt/såret sind. Men han er realistisk omkring, at det er barske vilkår, man kæmper med, når man forsøger at give de udsatte personer en værdig omsorg.   Tre lig dukker op i springvand med en dag imellem hver ofre, alle drænet for blod med et meget skarpt objekt før, de er anbragt i springvandet. Jeppe er på sagen, mens Anette holder barsel og, han må nu samarbejde med nogle kollegaer, som han ikke helt harmonerer med. Anette er efterforsker helt ind til benet og kan ikke lade være med at kigge over