Nordisk mytologi
Titel: Nordisk mytologi
Original titel:Norse Mythology
Forfatter: Neil Gaiman
Forlag: Modtryk
Sprog: dansk (oversat fra engelsk)
Udgivet: 14. november 2017
Jeg havde hørt om Neil Gaiman og hans samarbejde med Terry Pratchet (hans Discworld bøger har underholdt mig i mange år), så min nysgerrighed var vakt, da jeg fik muligheden for at få et anmelder eksemplar i hånden. Samme dag jeg fik bogen i hånden, så jeg, at bogen er nomineret til Goodreads Choice Awards 2017 i kategorien best fantasy.
Bogens omslag (jakke) Hold da op!... Det sker sjælden, men bogens lækre omslag alene ville kunne få mig til at købe bogen: den flotte Thors hammer på det fine papir
Mix fantasien det hele med Marvels tegneserier og film med de nordiske guder/helte blandet sammen med den danske 80’er tegnefilm Valhalla..... og sangteksten “Tjalfe, Røskva Quark, i en hytte af bark, langt væk fra Valhallas Tyrani......🎼” Det var med lidt forbehold, at jeg startede med at læse Nordisk mytologi, da mit hoved allerede var fyldt med visuelle billeder.
Jeg var ikke kommet længere til introduktionen, før Neil Gaiman havde min fulde opmærksomhed: Hvad med de historier, man ikke har fået skrevet ned og, dermed er gået i glemmebogen? Det må ens fantasi selv lege med, for han gengiver “kun” de historier, som er husket. Samtidig puster han til den gamle tradition ved bålet: at viderefortælle en historie.
Jeg måtte give mig selv en grænse for ikke at sluge den i en bid, men i stedet nyde historie efter fortælling om de nordiske guder og helte
Det var Lokes skyld
Jeg grinte og grinte især over historien om Gudernes skatte - Loke har en finger med i spillet, men den måde Neil Gaiman bruger humoren er fantastisk - tænk, hvis man kunne sidde foran et ildsted og høre forfatteren berette om guderne. Underholdning i særklasse.
Nordisk mytologi får ⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating)
YouTube video med Neil Gaiman her
Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra forlaget MODTRYK. Anmeldelsen er mine egne ord/mening om bogen
Comments
Post a Comment