Som pesten - Del 1
Jeg købte Hanne-Vibeke Holsts bog Som Pesten for et par uger siden, men har ikke haft tid til at læse den endnu. Min bogven og jeg har den på vores læseplan, så den har arbejdet sig op i stakken af bøger, der venter på min opmærksomhed.
Med få dages mellemrum åbnede der sig så to muligheder, som jeg besluttede mig for at springe til for at gøre læseoplevelsen lidt rigere - dermed også en mulighed for at splitte oplevelsen op i tre indlæg her på bloggen, hvor jeg deler mine oplevelser.
Del 1 (og dagens indlæg): jeg sagde ja til en invitation fra Røde Kors om at deltage i et fyraftensmøde med forfatteren Hanne-Vibeke Holst, læge Kim David og Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl.
Del 2 - min anmeldelse af bogen.
Del 3 - Søndags event med Hanne-Vibeke Holst i boghandlen Thiemers Magasin den 26. november
--------------------- o ---------------------
Jeg var til fyraftensmødet i Røde Kors i går hvor vi var samlet i det nye Frivillighus (som endnu ikke er blevet officielt indviet endnu) på Blegdamsvej, hvor mødet var inspireret af den ny udkomne bog.
Jeg blev overrasket over at høre, at der lige nu er et pest udbrud på Madagaskar. I sæsonen dernede oplever de årligt normalt cirka 4oo tilfælde, men i år er billedet anderledes med over 4000 udbrud og mere end 170 døde.
Anders Ladekarl forklarede, at de fleste i vores del af verden skubber det væk: "Det sker de andre steder". Alle bør læse bogen og stille sig selv det spørgsmål: er vores beredskab godt nok? Ved et stort udbrud vil der opstå et stort moralsk dilemma, da de fleste er sig selv nærmest.
Lægen Kim David arbejder med infektionsmedicin på Hvidovre Hospital gav nogle fakta om pest og smittemuligheder - nævnte bland andet at den sorte død havde krævet 50 millioner ofre i middelalderen, men at det heldigvis allerede dengang havde startet en social teknologi og infrastruktur, som blandt andet med tiden har skabt kloaks systemer og lignende.
Hvis man opdager pest tidligt nok kan man forebygge den - et vigtigt redskab som Røde Kors bland andet bidrager til er undervisning lokalt af lokale, så man kan oplyse, identificere og isolere ofre på en måde, så de lokale føler, at der bliver gjort noget for dem og ikke mod dem. Ved ebola udbruddet blev 2-3000 menneskeliv reddet, da man fik fokuseret på en værdig begravelse og dermed også opnåede en opbakning/forståelse fra de lokale.
Vi skal passe på med at sige, at det kun sker andre steder. Risikoen er faktisk større end nogensinde før, da rejseaktiviteten til alle dele af verden er blevet større, billigere og ikke længere kun forbeholdt en lille gruppe mennesker.
Hanne-Vibeke Holst ønskede et plot, der vil bringe os sammen som mennesker. Vi har mistet forståelsen af vores egen skrøbelighed i vores del af verden. Når en epidemi først kommer, vil der være ventetid på medicin og ikke nok af den. Hun er ikke helt sortseer, for der er altid håb, da der er nogen, der gør det rigtige - de skal bare have hjælp.
Både lægen og generalsekretæren er enige om, at bogen ikke er så grum, som virkeligheden kunne være, hvis vi pludselig står overfor en kæmpe epidemi - men de påpeger samtidig, at bogen er meget realistisk. Forfatteren nævner selv, at hun havde talt med en russisk bekendt om en russiske skurk i hendes bog og fået at vide, at han ikke var skildret ond nok.
Min nysgerrighed er vakt og, jeg glæder mig til at komme i gang med at læse bogen
Har du læst bogen?
Comments
Post a Comment