Glasvinge

 
Flot regnfuld effekt på bogjakken.

Efter kun 8 måneder er Glasvinge nu i boghandlen. Et glædeligt gensyn med Jeppe og Anette, Esther og Gregers, som vi kan grine med, bekymrer os for og bare har lyst til at følge med i deres forskellige gøremål.
 
At være ansat i omsorgssektoren mindede af og til om at renovere håndværkertilbud med en bøtte modellervoks.

 
Barske ord fra en pædagog, der er ansat til netop at drage omsorg for udsatte personer - personer med et skrøbeligt/såret sind. Men han er realistisk omkring, at det er barske vilkår, man kæmper med, når man forsøger at give de udsatte personer en værdig omsorg.
 
Tre lig dukker op i springvand med en dag imellem hver ofre, alle drænet for blod med et meget skarpt objekt før, de er anbragt i springvandet. Jeppe er på sagen, mens Anette holder barsel og, han må nu samarbejde med nogle kollegaer, som han ikke helt harmonerer med. Anette er efterforsker helt ind til benet og kan ikke lade være med at kigge over skulderen.
 
Esther lider stadig af en skriveblokering grundet tanker, hun ikke rigtig kan få styr på. Gregers er Gregers på hans finurlige måde. Hændelser bringer også skrøbelighed ind i deres hverdag og, Esther spørger Jeppe til råds. Det er dog ikke så let, da han har en sag at opklare.
 
København har en kærlighedsaffære med havet. Når man befinder sig i havnen, mærker man tydeligt, hvordan byen er bygget til at folde sig ud med sit vand, bruge det og elske det. Vandet bløder de hårde kanter op og giver dem liv, skyller snavset væk.

 
Jeppe er en tur ved havnefronten for at få styr på sine tanker - citatet er efter min mening en hyldest fra forfatteren til den by, hvor hun er vokset op og bor. Jeg kan genkende den effekt, jeg er Københavner og, vand har en stor betydning for mig og samtidig virker den beroligende/terapeutisk, når jeg er ved vandet. Det bringer mig længere ind i bogens univers og føler mig til stede. Samtidig lærer jeg en helt ny side af København at kende igennem hendes bog, som man har svært ved at forestille sig.
 
Som med hendes tidligere bøger, er der nu flere steder, som fanger min opmærksomhed under min daglige færd i byen og, tankerne/fantasien har fået  noget ekstra at arbejde med.
 
 
At Katrine Engberg sidste tirsdag holdte lanceringsfest på Medicins Museion i anledning af hendes 3. krimi, Glasvinge, var ingen tilfældighed. Det var her hun havde fået inspirationen til hendes bog under en foredragsrække.

Det er i starten af bogen, at vi ligger vejen forbi - ingen spoiler ved at nævne det, for, det giver ikke ledetråde om motiv eller gerningsmand/-mænd, men følger en retsmediciners bud på et mordvåben. Følger man hendes beskrivelse, finder man let hen til museet. Går man lidt rundt på museet, så har man præcis fornemmelsen af, hvordan stedet gør indtryk på Jeppe.

Titlen, den har hendes søn bidraget med efter en familieferie på Bornholm. Man kan mærke, at rammerne og inspirationen har været perfekte, når man kan færdiggøre en bog af den her kaliber på så kort tid.
 
Katrine Engberg på Medicinsk Museion 27. februar 2018 (eget foto)
 
Jeg var vild med både Krokodillevogteren og Blodmåne, men Glasvinge.... Glasvinge tager den simpelthen endnu højere op på min liste og giver den nemt 5 stjerner (som er det maksimale, jeg normalt giver) og må nu vente spændt på den planlagte 4 bog i serien.
 
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ til Glasvinge (5 af 5 - følger GoodReads rating)
 
Original titel: Glasvinge
Forfatter: Katrine Engberg
Forlag: Peoples Press
Sprog: dansk 
Udgivet: 27. februar 2018
 
 
Min anmeldelse af Blodmåne her

Ordene om bogen er mine egne. Jeg fik en gratis bog til lanceringsfesten, men det var timer efter, at jeg havde købt og læst den som e-bog. Jeg var simpelthen for nysgerrig efter at læse bogen før lanceringsfesten.
 
 

Comments

Popular posts from this blog

Ulveungen Urds uhyggelige halloween

Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen

David Lagercrantz