Glashjerte



Hvis man godt kan li' at læse en psykologisk thriller, der lige så langsomt kryber ind under ens hud, så kan denne her bog klart anbefales. Var der  kommet nogen forbi med det mindste "Bøh!", mens jeg læste, ja, så var jeg lettet en meter fra min stol.
 
Hvordan reagerer en person under pres? Vi møder den hjerneskadede Robin (skyldes for lidt ilt ved fødslen), der er vidne til noget, som han ikke kan give sammenhængende beskrivelse af, men det gør ham tydeligvis oprørt og drejer sig om kusine Amina. Hans bror, Mikkel, er studerende og møder den jurastuderende Inga, der vil gå igennem ild og vand for ham. Amina findes myrdet og, man prøver nu for alvor at tolke Robins sparsomme og kryptiske udsagn. Omstændighederne bliver sat lidt på en spids af Aminas familie, der er muslimer (faren er vestlig orienteret - moren er konvertit og dermed anset for at være radikal) og anklager Robin for at stå bag drabet.
 
Rivers hyret som konsulent til opklaringen af drabet. Han er uddannet jurist, men har mistet sin bestalling, da han netop har afsonet en straf for drab. Som det bliver hentydet - han bliver bragt på banen grundet tankegangen: "it takes one to know one".
 
Sindet er en skrøbelig ting og, det bliver en barsk optrevling af historier for at finde frem til sandheden. 
 
I forlaget Modtryks pressemeddelelse er forfatteren citeret for følgende:
Først og fremmest drejer det sig om at bruge empati, evnen til at leve sig ind i andres liv. Samtidig med at turde finde det menneskelige og sårbare også i det tilsyneladende onde og hensynsløse.

Det løber koldt ned ad ryggen på mig bare at tænke på, at nogle af hans patienter kunne have inspireret med elementer i denne bog.
 
Første bog, jeg læser fra Torkil Damhaugs hånd - absolut ikke den sidste. Men jeg tror lige, at jeg lader mit sind komme lidt ned på jorden igen inden, at jeg giver mig kast med den næste. TBR listen vokser kraftigt for tiden.
 
Glashjerte får nervepirrende  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating)
 
 
Titel: Glashjerte
Original titel: Glasshjerte
Forfatter: Torkil Damhaug
Forlag: Modtryk
Sprog: dansk (oversat fra norsk)
Udgivet: 27. februar 2018
 
Jeg har modtaget et anmeldereksemplar af Glashjerte fra forlaget MODTRYK. Anmeldelsen er mine egne ord/mening om bogen.

Comments

Popular posts from this blog

Ulveungen Urds uhyggelige halloween

David Lagercrantz

Da blev jeg døden