Posts

Hjerteknuser

Image
Reklame / anmeldereksemplar HJERTEKNUSER er 2. bind i Geir Tangens triologi med Vidjar og Lotte - den udkom sidste år, hvor jeg også læste den, men den har ventet på min anmeldelse Vi er tilbage i Haugesund, hvor Vijar og Lotte forsøger at vende retur til en almindelig hverdag efter Maestro-sagen. Men fest for unge mennesker med sprut, stoffer og sex ender med et dødeligt udfald for en ung pige. Det bliver hurtigt opgraderet til en mordsag, hvor mistanken falder på norske nynazister og Alexander.... ...Alexander, Vidjars søn, har en dårlig sag, da han ikke husker detaljer fra festen, forsøger at flygte fra politiet og oveni købet har diagnosen ADHD. Så er der meget for Vidjar at finde hoved og hale i i jagten på sandheden. Geir Tangen beskriver for mig et vigtigt emne. Hvad er det folk ser, når de hører, at en person har en diagnose? Er det personens diagnose eller personen bag diagnosen? De fleste har faktisk svært ved at se forbi en eventuel diagnose. Heldigvis e

Blindtunnel

Image
Reklame / anmeldereksemplar  Nogle gange skal man bare hoppe ud på dybt vand og læse noget af en forfatter, som man ikke har stiftet bekendtskab med før. Blindtunnel blev udgivet på dansk lige før Krimimessen i Horsens, som jeg missede grundet sygdom, men heldigvis har kunnet bruge bøger som mental medicin. Havde hørt navnet på området Sudeterland før, men kendte ikke den biografiske beliggenhed - min viden rakte til Tyskland, Østrig/Ungarn, 2. verdenskrig...... Sonja og Daniel har købt en vingård i området, da de vil starte på en frisk, men befinder sig snart midt i en dyster situation med fortiede historiske hændelser, skjulte tuneller, lig, løgne med mere. ⭐️⭐️⭐️⭐️/5 (følger GoodReads rating) og putter forfatterens tidligere bøger på min TBR liste. Original titel: Blindtunnel Forfatter: Tove Alsterdal Forlag: Modtryk Sprog: dansk (oversat fra svensk) Udgivet: April 2019 Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra forlaget som e-bog, anmeldelsen her e

Maestro

Image
Da jeg hørte om seriens 2'er HJERTEKNUSER, så besluttede jeg mig for at starte med den første bog, så turen gik til biblioteket. Har prøvet at hoppe ind i serier før for, efter min mening, altid at føle, at man måske fik en endnu bedre læseoplevelse med at have været begyndt fra starten.  Bogreolen takker mig nok, da den for længst har forvist nyankomne bøger til diverse bogstakke rundt i lejligheden. Det blev dog til det virtuelle bibliotek, da jeg ikke var hjemme ... jeg foretrækker den trykte bog til hver en tid ... men afviser heller ikke at e-bøger kan være et godt supplement. Vi møder journalisten Viljar Ravn Gudmundson, der bestemt ikke har styr på sit liv - selv karrieren kunne godt bruge en ny historie for at overleve. Haugesund, Norge virker som en kedelig provinsby, der er ved at falde i søvn. Der dumper mildest talt en historie på hans skød, da han modtager breve med ledetråde i forbindelse med nogle mord. Men hvorfor lige ham? Han kalder sig selv Maestro

En hustrus hævn

Image
Reklame – anmeldereksemplar   Kender du det – man sidder og zapper rundt på tv og ser nogle gange de mest besynderlige programmer? Besynderligt, fordi en dokumentar for eksempel fortæller om noget, man ikke i sin fantasi troede eksisterede.   Variationen xylophagia af lidelsen pica – se mere her .   Og hvorfor tænker jeg nu på det?   Var lige begyndt at læse EN HUSTRUS HÆVN af Sara Paborn om den pensionerede bibliotekar Irene Husvig, da jeg på side 7 læste om Irenes første møde med en bog og kom i tanke om tv-programmet. Det er en morsom beskrivelse, der fik mig til at klukgrine, men pludselig forekom dokumentaren på tv ikke så besynderlig. Det skal lige understreges, at forfatteren ikke nævner lidelsen med navn – og Irene kan ikke dignoticeres med lidelsen, når den kun forekom en enkelt gang. Når vi møder Irene, har hun besluttet sig for at fortælle om, hvordan hun egentlig blev enke: hun forgiftede sin mand. Kender til nogle ægteskaber, hvor den

Når tiden går i stå

Image
[Reklame - anmelder eksemplar]   Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog, som jeg ikke har haft lyst til at læse til ende. Simpelthen fordi at jeg ikke havde lyst til at slippe historien og personerne. Jeg sagde ja til at læse bogen, da jeg så en mulighed for at lære en ny forfatter at kende – benene blev fejet væk under mig på den gode måde.   Vi kender vel alle nogen, der skifter job efter et par år grundet rodløshed, higen efter forandring eller nye muligheder. Hvad nu, hvis de lyver om grunden, til deres skifte? Hvad nu, hvis det er for farligt at blive et sted i længere tid?   Hvad nu, hvis de har anageria?   Tom Hazzard har anageria og er over 400 år gammel, men ligner en på 41, da hans krop kun ældes med et år hvert 15. kalenderår grundet lidelsen. Han har måtte skifte identitet ofte for ikke at komme i livsfare eller ende på en galeanstalt – noget af det værste han kan gøre er at forelske sig, for da vil hans specielle egenskab k

Nordhavet

Image
Eget foto Der er fortællere og, så er der FORTÆLLERE. Siddstnævnte er af den kaliber, der får dig til at se, lugte, høre og føle dig et med det sted, du får beskrevet. Forfatteren Ian McGuire hører med hans Nordhavet til den gruppe.   Måske er jeg allerede forhåndsindtaget, da jeg både er sejler selv og har arbejdet med skibe/søfolk i rigtig mange år. Men når jeg selv har været til søs uden land i sigte og dermed begrænset adgang plads/faciliteter, så har jeg ikke kunne lade være med at tænke på fortidens forhold til søs.   Men det løber allerede koldt ned at ryggen på en, når man på de første sider i bogen stifter bekendtskab med et af hvalfanger skibet VOLUNTEERs besætningsmedlemmer, Henry Drax, som begår bestialske mord inden afsejlingen. Den nye skibslæge Patrick Sumner, som vi ved har kæmpet for britterne i Indien og virker som om, at han flygter fra noget. Ikke engang kaptajn Brownlee synes at spille med helt rene kort. Når skiibet først er til havs, så må de

Mercedes-snittet

Image
 Det er vel næppe nogen hemmelighed, at jeg godt kan li' at læse bøger, der foregår steder, jeg kender til. Når så bogen foregår i Københavner-bydelen Frederikstad, så er jeg på hjemmebane - hvilket også gælder bogens forfatter Anne Mette Hancock og hovedpersonen, journalisten Heloise Kaldan.   Jeg fik fat i lydbogen, da jeg skulle i en skanner, hvor det var tilladt at have musik i ørene. Ventetid + skannertid = masser af tid til at lytte til en bog. Jeg har brugt meget tid i skannere, så det rører mig ikke. Personalet på hospitalet fik dog en ret bekymret mine, da jeg blev kørt ud af skanneren, for de ikke helt kunne tolke mit ansigtsudtryk.   Anne Mette Hancock har nemlig gjort det igen - skrevet en bog, hvor man bliver hevet ind i handlingen ... og hertil kommer der en beskrivelse af et sted, man kender usædvanlig godt (som i ser næsten dagligt) - men, man må ligge helt stille for, at man ikke skulle starte forfra på skanningen. Da personalet så, at ansigtsudtrykke