1968



Original titel: 1968
Forfatter: Jan Guillou
Forlag: Modtryk
Sprog: dansk (oversat fra svensk)
Udgivet: 13. oktober 1968

For syvende gang vender vi nu tilbage til fortællingen om Familien Lauritzen i Jan Guillous serie om Det Store Århundrede. Den sjette bog, Ægte Amerikanske Cowboybukser, havde efterladt mig lidt bange på familiens vegne, da familie medlemmerne var splittet i to grupper grundet uenigheder om familiearven.. Hvordan vil vi blive fastholdt i familiens fremtidige gøren?
 
Allerede på side møder vi forfatterens skarpe pen - en henvisning til det, som vi er blevet bombarderet med siden 20. januar om "Huge crowds!Huge!" og "Fake news!" dog omsat til passende 1968 forhold og lidt andre fortegn. Det fik mig både til at skraldgrine men også en følelse af at blive placeret inde i historien, da det var noget, jeg kunne relatere lidt til. Jeg er født senere end 1968 og har hørt lidt om de historiske begivenheder uden dog at vide, præcist hvilket årstal.
 
Vi fornemmer, at børnebørnene Eric og Henning er familiens håb, når det kommer til at holde familien samlet, da de bliver venner udmøntet af, at de begge er socialister. Her er det tydeligt, at Jan Guillou er på hjemmebane, både tidsmæssigt men også med den nuancerede beskrivelse af forskellige grene af socialisme. Det bliver på ingen måde kedelig, da han viser nuancerne ved hjælp af politiske diskussioner.
 
Ved at følge Eric kommer vi skræmmende tæt på foråret i Prag, hører om Vietnam demonstrationer, ser black panters tone frem på tv-skærmen under sommer OL i Mexico og Talidomid-sagen.... hov, black panters manifestering under den amerikanske nationalmelodi til OL minder om noget: den måde flere NFL-spillere har knælet til nationalmelodien her på det sidste - en påmindelse af noget af historien gentager sig selv (efter at bogen her kom i trykken) og, gør den endnu mere nærværende i mit læseunivers.
 
1968 får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating) og venter i spænding på hans næste bog
Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra forlaget MODTRYK. Anmeldelsen er mine egne ord/
meninger om bogen
 
Min egen samling, der mangler seriens 4. bog (lånt på biblioteket)

OPDATERING:

HuffingtonPost har skrevet om Black Panthers hilsenen her

Comments

Popular posts from this blog

Tolkiens julebreve

Ulveungen Urds uhyggelige halloween

David Lagercrantz