Astrid & Veronika

 
Det er ikke krimier og psykologiske thrillers, som præger hele min læseliste. Der er også bøger på listen, som jeg snart skal tale med min bogven om over en kop kaffe/te. Astrid & Veronika blev varmt anbefalet af nogle bogvenner og en tidligere kollega, så jeg blev nysgerrig og foreslog den til min bogven. Grundet min bogvens høje alder, er det desværre blevet svært at læse en bog. Takket være lydbøger, så har hun fået læselysten retur og, vi benytter os af @reolen, hvor bogen er tilgængelig både som e-bog og lydbog.
 
Veronika vender hjem til Sverige og finder et afsides sted, hvor hun kan komme sig efter en voldsom hændelse og, hun kan finde ro til at få skrevet den bog, som hun rummer indeni. Der er to huse, hvor hun er - det hun midlertidigt bor i og et hus, hvor der bor en ældre enlig dame, Astrid. Snakken og rygterne går livligt om Astrid, da hun ikke har lyst til andres selskab og, hun ser hende ikke.
 
Astrid fornemmer, at der er noget galt over hos Veronika, går resolut derover og laver en omgang pandekager til hende. Da Veronika kommer mere til sig selv, tror hun først, at det har været en drøm, men bliver overbevist, da hun finder rester.
 
Langsomt former de et ganske unikt og lidt særegent venskab, hvor de giver den anden plads til at være sig selv samtidig med, at de finder ud af, at de måske har flere ting til fælles. Alligevel fornemmer vi, at de begge bærer på stor menneskelig bagage.
 
Nogen gange tager man bare langt væk for blot at finde hjem igen.
 
Astrid & Veronika giver én en god følelse og rammer ⭐️⭐️⭐️⭐️ (4 af 5 - følger GoodReads rating)
 
Titel: Astrid & Veronika
Original titel: Nu vill jag sjunga dig milda sänger
Forfatter: Linda Olsson
Forlag: Aronsen
Sprog: dansk (oversat fra svensk)
Udgivet: 21. november 2013

Comments

Popular posts from this blog

Tolkiens julebreve

Ulveungen Urds uhyggelige halloween

David Lagercrantz