Dødevaskeren

 

 

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg lagde bogen fra mig for straks at tage den op igen og læse videre. Den slår thrillers med længder og, det minder atter én om, at virkeligheden kan være voldsommere end fiktion.

 

En befolkningsgruppe, der bliver holdt i et jerngreb, under dække af, at det påbyder religionen. Som om kvinder ikke er mennesker men servicedyr uden rettigheder, der skal rettes til for at tjene ejeren blindt. Hvis troende med samme tro sætter spørgsmålstegn ved den strenge tolkning af religionen, så bliver de kaldt vantro, sågar truet eller det der er værre. Hvordan kan sådan noget forekomme i det 21-århundrede?

 

Vi følger kvinden Frmesk og hendes skæbne. Græder med hende Skriger ad uretfærdigheder. Har lyst til at beskytte hende. Trøste hende... At give hende det, nogle af hendes familiemedlemmer forsøger, selv om det er en usikker og farlig vej at tage.

 

Det er for mig ikke overraskende, at hun netop har modtaget Ekstra Bladets Victor pris for hendes mod (se hendes takketale her), da hendes beretning har afstedkommet politibeskyttelse. Så vigtig var det for hende at fortælle historien, selv om hun var klar over den risiko, hun tog.

 

Dødevaskeren tænder endnu et lys for kvinder foruden fortjente ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating)

 

Original titel: Dødevaskeren
Forfatter: Sara Omar
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: dansk
Udgivet: 8. december 2017

 

 

Sara Omars nytårstale her

 

 

Bogen er blevet læst som ebog i en gratis to-måneders prøveperiode med Politiken Books app’en  (via bookmeupscotty.blogspot.com) - bliver dog snarest indkøbt i den trykte version.