Jussi

Original titel: Jussi - En biografi af Jonas Langvad Nilsson
Forfatter: Jonas Langvad Nilsson
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: dansk
Udgivet: 31. maj 2017

Jussi Adler-Olsen – mange har en mening om hans bøger og glemmer ofte, at der ikke er to mennesker, der læser en bog på samme måde. Facebook bugner med diskussioner, hvor tonen ikke altid er lige sober.

Jeg er ret vild med den her biografi. Den beskriver en mand, der har bevæget sig i miljøer, de færreste har adgang til (blandt andet de hospitaler de boede ved i hans barndom) og viser, at han er nysgerrig efter at lære forskellige menneskers historie at kende. En tidlig erfaring med, at livet ikke altid er nemt for det enkelte menneske. En beskriveles af en mand, der har håndteret sygdom på egen krop og kommet ud på den anden side med, hvad jeg vil kalde lidt ekstra livs ballast.
En beskrivelse af, at midlerne ikke har hængt på træerne, men han har prøvet at smede sin egen lykke med Hanne ved sin side. Nogle emner, som han ikke med det samme har ville diskutere med bogens forfatter Jonas, men så alligevel har åbnet lidt op for, bliver taget op - og Jonas følger Jussi på en promotiontur til udlandet, som ikke helt lever op til forventningerne.

En lille insigt i navnet Carl Mørk's oprindelse, kilden til nogle af Assad's skønne sprogblomster - uden at afsløre for meget, så var det en stor overraskelse, hvordan netop de sproglige finurligheder bliver håndteret i de tyske oversættelser.

Jeg var til en bogsignering efter at Selfies udkom i efteråret 2016. Køen var allerede lang, da jeg stillede mig op, men det føltes ikke sådan, da folk i køen hurtigt begyndte at snakke om bøger. Efterhånden som man kom tættere på at få sin bog signeret lod vi mærke til, at alle fik en small talk med på vejen uden, at vi dog kunne høre indholdet eller  følte at det forsinkede noget.


En før mig havde sin mor med, så hun kunne tage et billede af hende med Jussi. Hun var lidt ulykkelig over, at det var blevet meget mørkt, hvilket fik Jussi til at sige, at de kunne da bare tage det om. Da jeg var næste i køen, bad han mig om tålmodighed, da han ikke kunn ha’ at hun gik skuffet derfra. Det kalder jeg rigtig god stil, da han viser en taknemmelighed overfor sine læsere. Da han skulle signere min bog, opfangede han et lile projekt logo på min jakke, hvorfor han straks spurgte ind til det – det var tydeligt, at han havde hørt om projektet. Imponerende, at han er så hurtig til at fange detajler – og det føltes som om, at vores korte samtale var længere end, den egentlig var.
En anden læser, der får signeret hendes eksemplar af selfies

Det er først, da jeg hørte om lanceringen af biografien, at jeg fandt ud af, at han har måtte håndtere kræft et par gange. Det projekt, som min jakke repræsenterer har noget med livskvalitet for kronisk syge at gøre. Han var kommet med en bemærkning, som jeg ikke havde tænkt meget over til bogsigneringen, da det var en god bemærkning. Hvis man ved, at man står overfor en anden person, der også har måtte kæmpe med sygdom, så kan man hurtigt opfange en underforståethed, fordi samtale partneren kender til situationer/tanker/følelser omkring sygdom – nogle ord blive overflødige. Men jeg opfangede det først, da jeg hørte om kræften, at der havde været noget i en bemærkning, der kunne have afsløret en fornemmelse om underforståethed.
Stor respekt for, at han har afsløret sygdomsforløbet og er med til at huske folk på, at de hellere må lytte til deres krop og få mærkelige fornemmelser tjekket.  At han har reageret er medvirkende til, at han har en livskvalitet, som igen fodrer hans forfatterskab, der underholder mange læsere.

Jussi - En biografi af Jonas Langvad Nilsson får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating)
Denne blogpost har fået BOGPOST som label, da bogen er en gave for at have svaret på nogle spørgsmål på en hjemmeside om bøger.

Comments

Popular posts from this blog

Hjerteknuser

Når tiden går i stå

Ulveungen Urds uhyggelige halloween